Ægte pionerånd SkabelonDesigns historie har rødder tilbage til 1992 – året, hvor den første version af Microsoft Office blev lanceret. Præcis som i dag lå vores primære fokus på at gøre Office pakken lettere tilgængelig for brugerne – et område, som i 1992 var fuldstændigt uopdyrket. Som ægte pionerere tog vi de første "spadestik" indenfor området med at udvikle skabeloner og Brand Management Tools til Microsoft Office og vi sætter stadig en dyd i at være forrest i den proces. Ægte pionerånd er derfor grundessensen i vores virksomhedskultur. I 2004 stiftede vi SkabelonDesign, fordi virksomhedens tre partnere, som det vordende SkabelonDesign dengang bestod af, var opmærksomme på den betydelige kløft mellem udviklingen af den visuelle identitet og den efterfølgende praktiske brug og anvendelse. Med etableringen af virksomheden iværksatte vi den proces, som skulle bygge bro mellem det visuelle designs kreative udvikling og selve implementeringen med specifikt fokus på programmerne i Microsoft Office. Stort behov for vores kompetencer Efter etableringen i 2004 blev det hurtigt klart for os, at især mellemstore og helt store organisationer opfattede vores kompetencer og løsninger som svaret på nogle af de udfordringer, de nu havde haft i årevis. Vi oplevede efterhånden, at mange virksomheder anbefalede os til andre virksomheder, samt at flere og flere af vores samarbejdspartnere opfattede os som en uundværlig brik i arbejdet med deres kunder. Det er i dette dynamiske sammenspil, at vi altid stræber efter at bidrage med vores erfaring og best practice inden for udvikling af skabeloner, kundespecifikke løsninger, dataindhentning, distribution, undervisning og vedligeholdelse af designindhold. |